– Det har vist sig, at regeringen slet ikke er parat til at flytte sig i forhold til deres eget udspil, siger finansordfører Pelle Dragsted.
– Det betyder, at vi står med en finanslov, der i vores øjne svigter de absolut vigtigste opgaver, vi står over for som samfund. En velfærdssektor, som sejler og er i knæ, en voldsom inflation, der rammer mange borgere, og en klimakrise, der bare buldrer afsted.
Allerede samme dag, som regeringen præsenterede sit bud på en finanslov for 2023 i slutningen af marts, lød det fra Enhedslisten, at regeringens forslag ikke lovede godt.
Derfor er det heller ikke en overraskelse, at partiet nu officielt melder sig ud af forhandlingerne, der også begyndte i slutningen af marts.
– Politik handler grundlæggende om valg, og hvis side man stiller sig på, siger Pelle Dragsted.
– Vi synes, at regeringen med den her finanslov stiller sig på side med Blackstone (amerikansk kapitalfond, der ejer ejendomme i Danmark, red.) frem for almindelige mennesker, og man stiller sig på side med dem, der spinder guld på inflationen, i stedet for dem, der bliver ramt af høje priser. Det synes vi er urimeligt og usolidarisk.
Enhedslisten gør Alternativet selskab, der allerede forlod forhandlingerne 28. marts.
SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, oplyser, at partiet afventer næste forhandlingsmøde og stadig er i spil til at være med i en finanslov.
Også Liberal Alliance er med i forhandlingerne endnu, meddeler finansordfører Ole Birk Olesen. Ligesom SF afventer partiet møde nummer to.
Fra Nye Borgerlige lyder det ligeledes, at partiet ikke har været til forhandlinger siden sættemødet i marts.
SVM-regeringen har i forvejen flertal og kan derfor selv vedtage en finanslov uden hjælp fra andre partier.
Med en forhandlingsreserve på blot 200 millioner kroner er der heller ikke mange penge for resten af Folketingets partier at forhandle om.
Finansloven for 2023 ville normalt være blevet vedtaget, inden 2022 var omme. Men den er blevet forsinket på grund af folketingsvalget.
/ritzau/
Andre læser også
