Men nej-sigerne fik ikke luft under vingerne. Onsdag kom det frem, at knap 80 procent af de private lønmodtagere, der stemte, sagde ja tak.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet havde ventet en større nej-kampagne.
Som minimum på niveau med den, der blev set i 2017, hvor der blev ført en aktiv kampagne, da flere var imod den ret til at varsle overarbejde, som arbejdsgiverne havde fået indført i overenskomsterne.
Når nej-siden ikke har haft medvind i år, kan det skyldes, at lønmodtagerne trods det svære udgangspunkt med høj inflation har været tilfredse med de forlig, som forhandlerne er nået til enighed om.
– Først og fremmest er det nogle gode aftaler, som folk har været tilfredse med. Det har taget luften ud af nej-ballonen, siger Laust Høgedahl.
Derudover peger han på, at mange fagområder har lavet forligene selv, uden at forligsmanden har været involveret for at mægle.
– Det betyder, at topforhandlerne i de forbund har anbefalet at stemme ja, hvilket jeg også tror, har smittet af på baglandet.
– Det sidste er, at nej-kampagnen nok også er blevet taget på sengen af, at forløbet i Forligsinstitutionen blev meget kort, siger han.
Det overrasker ham ikke, at knap 80 procent stemte ja til de nye overenskomster, og at det var cirka 60 procent, der stemte.
Før jul var billedet dog et andet. Her tegnede afskaffelsen af store bededag blandt andet til at blive en af de helt store jokere.
– Men da jeg så, hvor mange områder der endte med selv at lave aftaler uden at få hjælp fra forligsmanden, var det en klar strømpil for, at folk var tilfredse med det her, siger han.
Nogle steder fik nej-kampagnen dog lidt vind i sejlene. Et lille flertal blandt de ansatte i byggeriet stemte nej. De får dog overenskomsten alligevel, da der blandt stemmerne i alle fagforeningerne var flertal.
Trods den stærke nej-kampagne i 2017 endte det også her med, at forligene blev vedtaget. 57,2 procent af de stemmeberettigede stemte ja.
/ritzau/
Andre læser også
