Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Meldingen kommer i forbindelse med en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet (SDU), som er offentliggjort onsdag. Den viser, at forbruget af nikotin- og tobaksprodukter stiger blandt børn og unge.
– Jeg er klar til at se på hele værktøjskassen, for vi kan ikke tage et initiativ og tro, at problemet er løst, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.
– Vi skal gøre flere ting, og vi er eksempelvis indstillede på at sætte afgiften op på nikotinprodukter, men også bedre kontrol med salget og håndhævelse af reglerne, så børn og unge under 18 år ikke kan købe produkterne.
Ifølge undersøgelsen bruger 35,1 procent af børn og unge mellem 15 og 29 år dagligt eller lejlighedsvist produkter såsom cigaretter, snus og nikotinposer. Det svarer til en tredjedel.
Det er en stigning fra 2020, hvor det gjaldt 26,3 procent, som svarer til en fjerdedel.
Særligt forbruget af røgfrie produkter stiger, mens færre ryger cigaretter.
Fra 2020 til 2022 er andelen, der dagligt eller lejlighedsvist bruger røgfrie nikotinprodukter, steget fra 9,1 procent til 12,9 procent.
Stigningen i forbruget er set inden for alle aldersgrupperne, men der er flest, som bruger røgfrie produkter blandt de 18-24-årige. Her bruger 17,4 procent det.
Sophie Løhde kalder udviklingen “stærkt bekymrende”.
– Nikotin er nemlig både sundhedsskadelig og afhængighedsskabende. Derfor skal vi have vendt udviklingen og forebygge, at børn og unge bliver afhængige af nikotin, siger hun.
Mens forbruget af røgfrie nikotinprodukter stiger, falder altså andelen af de børn og unge, som ryger cigaretter.
I 2020 var der 20,1 procent, der røg cigaretter. Det er i 2022 faldet en smule til 19 procent.
Faldet er drevet af, at færre 18-24-årige ryger cigaretter. Til gengæld er der flere mellem 15 og 17 år, som ryger dagligt eller lejlighedsvist.
Hos Hjerteforeningen er chefkonsulent Mads Lind bekymret over udviklingen. Især i forhold til de 15-17-årige, som bruger mere af alle nikotin- og tobakstyperne.
– Det er klart, at kontrol med tilgængeligheden ved de her produkttyper er det vigtigste at tage fat på, når det gælder de alleryngste, siger han og tilføjer:
– Når det gælder cigaretter, er det i hvert fald helt sikkert, at prisstigningen, vi har haft til 60 kroner ikke har været tilstrækkelig, siger han.
Samme melding kommer fra Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Han tilføjer:
– Man skal sikre, at de aldersgrænser, der er, bliver håndhævet. Altså at de ikke bare er symbolske.
Undersøgelsen fra SDU udkommer jævnligt og blev iværksat i forbindelse med en politisk aftalt handleplan mod børn og unges rygning, der blev vedtaget i 2020.
Handleplanen indeholder en række tiltag såsom røgfri skoletid på grundskoler og ungdomsuddannelser, at tobakken gemmes væk i butikker, og at der ikke må være andre smage end mentol og tobak i blandt andet e-cigaretter.
Selv om flere forbruger cigaretter, snus og nikotinposer i dag, end da aftalen blev indgået, mener Niels Them Kjær ikke, at handleplanen har spillet fallit.
Men den er blevet overhalet af udviklingen.
– Dels er der kommet inflation, som har udhulet afgiftsstigningerne på cigaretter og andre tobaksprodukter. Der er også kommet en lang række nye produkter på markedet, siger han.
/ritzau/
Andre læser også
