AVIZ

7-Eleven får rekordomsætning trods hackerangreb

7-Eleven-butikker holder fortsat lukket efter muligt hackerangreb
7-Eleven-butikker holder fortsat lukket efter muligt hackerangreb (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det skriver 7-Eleven Danmark i en pressemeddelelse.

– Det er en historisk høj omsætning, der sætter en ny milepæl for os. Og det skaber et tilfredsstillende resultat i et år, der har været præget af en lang række udfordringer, siger Jesper Østergaard i pressemeddelelsen.

Han er administrerende direktør for 7-Eleven i Danmark.

Både stigende priser på energi og indkøb har øget kædens samlede omkostninger, skriver ledelsen i regnskabet.

Derudover var samtlige 7-Eleven-butikker i Danmark lukket i tre dage i august 2022, fordi selskabet blev ramt af et hackerangreb.

Derfor er ledelsen tilfreds med resultatet, der ender på 57 millioner kroner efter skat.

Det skriver den i årsregnskabet for selskabet bag 7-Eleven-konceptet i Danmark, Reitan Convenience Denmark.

Selskabet driver både 7-Eleven-butikker og butikker under navnet Caffeine.

Sidste års resultat tangerer selskabets rekordresultat fra 2019. Her tjente det 57,3 millioner kroner.

/ritzau/

Andre læser også