AVIZ

Lovgivere i Schweiz reagerer med vrede over redning af storbank

Switzerland Credit Suisse
Switzerland Credit Suisse (Alessandro Della Valle/Ritzau Scanpix)

Det er sket efter en meget ophedet debat, hvor mange politikere har udtrykt raseri over, at banken kunne kollapse, selv om der findes regler, som skulle forhindre det.

Schweiz’ præsident, Alain Berset, forsvarer, at han medvirkede til, at landets anden storbank og rival, UBS, opkøbte Credit Suisse.

Hvis det var endt med en bankerot for Credit Suisse, så ville det have udløst en finansiel katastrofe og sværtet landets gode navn og rygte, påpeger Berset.

Men det er en forklaring, der får mange lovgivere op i det røde felt.

De fordømmer under debatten aftalen fra 19. marts om UBS’s overtagelse af Credit Suisse, som Berset fik strikket sammen bag lukkede døre. Uden at spørge parlamentet og ved at fremlægge en plan for parlamentarikerne, der var et fait accompli. At der ikke var mere at rafle om.

Fusionen har for alvor ændret det finansielle landskab i det særdeles velhavende alpeland. Schweiz har i årtier brystet sig af at have et sundt bankvæsen.

Mange schweizere har reageret med bekymring. Credit Suisse var en af de cirka 30 banker i verden, om hvem det siges, at de er for store til at falde, og alligevel klappede den sammen efter en serie skandaler og fejlinvesteringer.

/ritzau/AFP

Andre læser også