AVIZ

575 familier med millionindkomst får del i skattefri hjælpecheck

Doorstep om hjælpepakke til trængte familier
Doorstep om hjælpepakke til trængte familier (Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Det skriver Jyllands-Posten.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 575 af de berettigede familier har en indkomst på mere end én million kroner årligt.

I alt er der øremærket 300 millioner kroner til særlig inflationshjælp til såkaldte udsatte familier.

40.500 borgere ventes at få hjælp. Størstedelen af pengene forventes dog at gå til familier med relativt lave indkomster, skriver avisen.

Beløbet er på 7500 kroner skattefrit til det første barn, 3750 kroner skattefrit til andet barn og 2250 kroner skattefrit til tredje barn.

Enhedslisten står udenfor aftalen og kritiserer fordelingen. Partiets finansordfører, Pelle Dragsted, kalder det “helt bizart”.

– Det viser, hvor dum den såkaldte inflationshjælp er. Partierne bag har valgt at tage penge op af lommen på de allerfattigste familier, for det var det, man gjorde, da man afskaffede det midlertidige børnetilskud.

– Og så har man valgt at fordele pengene på en måde, så også ret velstående familier får adgang til den her hjælp, siger Pelle Dragsted til Jyllands-Posten.

Også en varmecheck udbetalt af den tidligere S-regering har affødt kritik.

Tidligere i år blev det slået fast, at op mod omkring 10.600 husstande fejlagtigt fik udbetalt varmechecken 6000 kroner.

/ritzau/

Andre læser også