AVIZ

Biden rejser til Nordirland for at fejre 25-året for fredsaftale

Nationalists hold an anti-agreement rally on the 25th anniversary of the peace deal, in Londonderry
Nationalists hold an anti-agreement rally on the 25th anniversary of the peace deal, in Londonderry (Clodagh Kilcoyne/Reuters)

Aftalen satte i 1998 en stopper for den blodige konflikt, der havde hærget den britiske provins mellem republikanere og loyalister – katolikker og protestanter – siden 1969.

Selve årsdagen er mandag 2. påskedag.

Biden, der er katolik, har irske forfædre. Hans besøg på den irske ø varer fem dage, skriver AFP.

USA under daværende præsident Clinton spillede en vigtig rolle, da Storbritannien, Irland og de rivaliserende parter i Nordirland indgik fredsaftalen 10. april 1998.

I de foregående næsten 30 år havde konflikten, der kendes som “The Troubles”, kostet 3500 mennesker livet og gjort provinsen til et af de farligste steder i Europa at opholde sig.

– Dette er en aftale, der blev født som et partnerskab mellem den britiske og den irske regering. Som vi vil se under præsident Bidens besøg denne uge, nyder den stadig enorm international støtte fra vore tætteste allierede, siger den britiske premierminister, Rishi Sunak.

Han siger, at tirsdag også skal bruges til at hylde de partier i Nordirland, som “tog svære beslutninger og accepterede kompromisser”.

Virkeligheden i Nordirland er imidlertid ikke længere det, som parterne håbede på i 1998. Det politiske samarbejde mellem republikanere og loyalister er brudt sammen.

En brexitaftale for Nordirland, der fastholder provinsen som en del af EU’s indre marked, har desuden skabt stor splittelse.

/ritzau/

Andre læser også