Pressemeddelelse
8.4.2023 06:00:00 CEST | Copenhagen Business School
På papiret lød opgaven enkelt nok. Som led i den daglige service bragte fire danske kommuner mad ud til udvalgte borgere. Nu ville de gå sammen i et fælles projekt om at indføre kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Den ny teknologi skulle hjælpe med at analysere og optimere arbejdsprocesserne i hver kommune, så de kunne spare CO2 og penge.
Kunne ruterne for eksempel gøres kortere? Eller var det bedre med en lidt længere, men knap så trafikeret rute? Var det muligt at reducere sliddet på bilerne? Og kunne man måske også begrænse antallet af køretimer for medarbejderne?
Og havde hver kommune det rette mix af el-, hybrid- og benzinbiler, og skulle der også indgå el-cykler?
Forventningerne til den kloge robot, der skulle udtænke svarerne, var store. Og da projektet endnu ikke er afsluttet, ved vi ikke, hvordan den har klaret sig. Til gengæld kan de to forskere, der har fulgt projektet, konstatere, at det er betydeligt vanskeligere at implementere et projekt med sådan en sofistikeret fætter, end de fleste er klar over
”Vores opgave var ikke at vurdere, om selve projektet fik succes. Vi skulle derimod følge de kommunale lederes arbejde med at implementere den nye AI-teknologi”, fortæller post.doc. Frank Meier fra CBS.
Sammen med kollegaen, lektor Lise Justesen har han publiceret en videnskabelig artikel om det kommunale projekt. En af deres væsentligste konklusioner er, at de kommunale ledere af flere årsager stod med en opgave, der var meget undervurderet og betydeligt mere kompleks end først antaget.
Selv om politikere taler meget om alle de fordele, AI-teknologi kan føre med sig, er der ifølge CBS-forskerne forbavsende lidt viden om, hvad der kræves for at indføre den. Virkeligheden viste nemlig, at de kommunale ledere kom på overarbejde.
For når robotten med AI og algoritmerne skal flytte ind på rådhuset, medfører det mange spørgsmål, som ingen rigtig har forberedt sig på. Eller har svaret på.
”Der er en tendens til at fremstille AI som en relativ afgrænset og færdig løsning, men sådan forholder det sig ikke. Det viste sig, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu”, påpeger Frank Meier.
”For det første er der alle de tekniske spørgsmål – hvad skal kommunerne præcist købe for at få opfyldt deres behov? Det udvikler sig ofte til et tovtrækkeri mellem de kommunale ledere, som forsøger at afgrænse projektet, mens leverandøren peger på yderligere teknologi, der kan tilkøbes”, fortæller Frank Meier.
Og det er ikke kun den nye teknologi, der kræver dyb viden. På andre måder navigerer kommunerne også i ukendt farvand.
Må en algoritme eksempelvis øve sig med data, der indeholder personoplysninger? Og kan man måske bringe biblioteksbøger og mad ud samtidigt – eller må man ikke sammenholde oplysninger om, hvem der låner bøger, og hvem der har bestilt mad?
”Der er mere administration, teknik, ledelse og juridisk arbejde – for eksempel i forhold til GPDR – end folk aner. Vi kan se, at digitaliseringen skaber nye opgaver”, understreger Frank Meier.
Han stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne er gearet til den ny virkelighed:
”Hvis AI bliver en stigende del af samfundsløsningen, hvordan skal topledelsen og byrådet så håndtere disse udfordringer? Deres udgangspunkt er fortsat de klassiske temaer som ældrepleje, skole/unge, kultur samt veje og anlæg”, påpeger han og tilføjer:
”Politikerne kan godt sige ja til CO2-reduktioner, men hvad ved de om organisering understøttelse af AI og det ekstra arbejde, det medfører? Nu ligger opgaven måske hos den lokale IT-afdeling, men det er heller ikke det rette sted”.
Pernille Halberg er medlem af kommunaldirektørernes hovedbestyrelse og kommunaldirektør i Hørsholm Kommune. Hun er ikke i tvivl om, at der internt i de danske kommuner er behov for et større fokus på det ledelsesarbejde, som implementering af ny teknologi medfører.
”Det gælder i hele ledelsesstrengen fra den politiske ledelse til direktionen, centerchefen og til lederen på den borgernære enhed eller rådhuset. Forandringsledelse er i forvejen en svær disciplin, men forandring via ny teknologi gør forandringsprocesserne ekstra udfordrende”, fastslår Pernille Halberg og tilføjer:
”Desuden mangler vi i kommunerne helt generelt tilstrækkelig viden om digitalisering. Det er en ny kompetence, vi skal opnå. Vi skal fremover opfatte digitalisering på samme måde som eksempelvis jura og økonomi – altså som fagligheder, der er en forudsætning for vores arbejde som ledere”.
Frank Meier peger på, at politikere og andre har skabt bestemte metaforer og fortællinger om digitalisering, som er med til at gøre det vanskeligt at tale om ulemperne. Eksempelvis fortællingen om den digitale motorvej.
”Motorvejen er den gnidningsfri transport, vi alle drømmer om, i stedet for at køre igennem centrum, fredag klokken 14. Det er en forførende måde at tale om digitalisering på, fordi det ikke kræver, at vi forstår de tekniske detaljer. Eller at vi forholder os til alle de forhindringer og bump, der i praksis venter i implementeringen”.
”Politikerne bruger rask væk ord som automatisere, optimere og effektivisere. Ord, der skaber forventning om, at digitalisering kan løse mange ting. Og det er i det forventningspres, de kommunale ledere skal agere”, siger CBS-forskeren, der har stor respekt for ledernes arbejde.
”Men deres udfordring i forhold til AI er undervurderet, og politikerne og AI-konsulenterne flager dem jo ikke nødvendigvis. I stedet har vi som samfund skabt en fortælling om, at implementeringen er plug and play – der skal bare sættes strøm til. Den fortælling vil vi som forskere gerne problematisere”, fastslår han.
Andre læser også
