AVIZ

Trump: Min eneste forbrydelse var at beskytte vores nation

Former U.S. President Donald Trump indicted by a Manhattan grand jury
Former U.S. President Donald Trump indicted by a Manhattan grand jury (Ricardo Arduengo/Reuters)

Det siger den tidligere amerikanske præsident Donald Trump tirsdag aften lokal tid under en tale ved sit hjem, resorten Mar-a-Lago.

Det kommer, efter at han er blevet præsenteret for 34 forskellige anklager i New York.

Han kalder også anklagerne imod ham for indblanding i det amerikanske valg.

Trump har erklæret sig ikke skyldig i alle anklagerne. Ifølge NBC var det Trump selv, der i retten meddelte, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Centralt i sagen er bogføringen af et beløb på 130.000 dollar (knap 900.000 kroner), som pornoskuespilleren Stormy Daniels hævder at have fået få dage før præsidentvalget i 2016.

Donald Trump siger, at han skulle aflevere sit pas og sin lægejournal, da han ankom til retten.

– Vores retssystem er blevet lovløst. De (Demokraterne red.) bruger det til at vinde valg, siger Donald Trump.

Det var omkring klokken 13.30 lokal tid, at Donald Trump gik ind i retsbygningen. Cirka en time senere blev han stillet for en dommer og hørte anklagerne mod ham.

Omkring klokken 15.30 forlod han retsbygningen uden at udtale sig for at vende tilbage til Mar-a-Lago i Palm Beach i delstaten Florida.

Umiddelbart efter løftede statsadvokat Alvin Bragg sløret for nogle af de nærmere detaljer i anklagerne.

Han oplyste blandt andet, at Trump skal have betalt tys-tys-penge til to forskellige kvinder og en tidligere dørmand i Trump Tower.

– Alle kommentatorer og juridiske analytikere siger, at der ikke er nogen sag, hævder Donald Trump.

/ritzau/

Andre læser også