AVIZ

Digitalt fremskridt – Fjernvarmen matcher din kropstemperatur

Ny app District Comfort.
Ny app District Comfort.

Pressemeddelelse

1.4.2023 06:00:00 CEST | Dansk Fjernvarme

De danske fjernvarmeselskaber arbejder på at lancere en ny app, der kan fungere i samspil med de nyeste smartwatches og motionsure, som pryder mange danskeres håndled i hverdagen. 

Den nye app kan trække på data fra dit urs måling af stressniveau og kropstemperatur for så at afstemme det boligens rumtemperatur, så du nu kan opnå et indeklima, der passer præcis til dagsformen. Har du høj feber vil app’en eksempelvis sørge for modsvarende at skrue lidt ned for fjernvarmens temperatur i dit hjem.

Og hvis du er en af de mange danskere, der døjer med at vågne op, enten badet i sved eller med klaprende tænder midt om natten, venter der altså en mindre søvnrevolution, da temperaturen også justeres i takt med at din kropstemperatur om natten.

Kvinder i overgangsalderen jubler

Det er ikke kun ved søvn, at danskerne får glæde af den nye teknologi.

For mange kvinder er overgangsalderen forbundet med hedeture i tide og utide. En gene, som sundhedssektoren endnu ikke har fundet en god løsning på. Ikke før nu, hvor fjernvarmesektoren udover at producere billig, grøn varme altid også omfatter den kropslig velfærd.

”Endelig er der nogen, der har en reel løsning på nogle af de udfordringer, vi kvinder står overfor når vi rammer overgangsalderen” udtaler Katrine Friis fra Korsbæk, der for nyligt gik i overgangsalderen og som har anskaffet sig et smartwatch i håbet om at hendes lokale varmeselskab kommer med på ordningen om kropsreguleret fjernvarme.

Appen har fået navnet District Comfort og hos fjernvarmeselskabernes brancheforening glæder man sig over fremskridtet.

”Jeg er stolt af at vi er en sektor, der ikke alene arbejder for verdensmål 7, 11 og 12, men også verdensmål 5, der handler om ligestilling mellem kønnene. Med District Comfort tager vi over, hvor sundhedssektoren endnu ikke er i mål, nemlig med kvinders velbefindende i overgangsalderen” siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Andre læser også