AVIZ

SAS-strejke stod for størstedelen af tabte arbejdsdage sidste år

Luftfartsselskabet SAS taber milliardbeløb i ny nedtur
Luftfartsselskabet SAS taber milliardbeløb i ny nedtur (Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Det skriver Danmarks Statistik i forbindelse med nye tal om arbejdsstandsninger.

Generelt var 2022 ikke et særligt konfliktfyldt år på arbejdsmarkedet. Det blev i alt til 16.000 tabte arbejdsdage som følge af strejker og lockouter. Året før var der 243.400.

De tabte arbejdsdage berørte 5000 medarbejdere fra 84 virksomheder og ni offentlige institutioner i 2022.

Piloterne i SAS strejkede 15 dage i sommeren sidste år.

Piloterne har blandt andet været utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på overenskomster med andre vilkår i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect end i SAS Scandinavia.

SAS og piloternes fagforening blev efter den 15 dage lange strejke enige om en ny overenskomst.

Det mest konfliktfyldte år på det danske arbejdsmarked var ifølge statistikken 1998. Her var der mere end tre millioner tabte arbejdsdage, der berørte mere end 500.000 mennesker.

Der var storkonflikt i 1998.

/ritzau/

Andre læser også