Det lille mellemøstlige land plejer vel at mærke kun at have én.
Libanons regering, der ledes af den sunnimuslimske premierminister Najib Mikati, har nemlig i sidste øjeblik besluttet at udskyde overgangen til sommertid og vente en måned med at sætte urene frem.
Det skriver ABC News og nyhedsbureauet Reuters.
Men den idé er landets kristne politikere og mange private institutioner ikke med på. Derfor er nogle gået over til sommertid, mens andre ikke er.
Regeringen ønsker at vente til efter den muslimske højtid ramadan med at gå over til sommertid. Ramadanen varer en måned.
Ved at udsætte overgangen til sommertid kan landets muslimer bryde den daglige faste en time tidligere end ellers.
Muslimerne faster fra solopgang til solnedgang under ramadanen.
Ved overgangen til sommertid udskydes tidspunktet for solnedgangen – og dermed aftenmåltidet – med én time.
Offentlige institutioner er i princippet bundet af regeringens beslutning og har derfor været nødt til at vente med at gå over til sommertid.
Men mange private institutioner – herunder skoler og forretninger – har meddelt, at de altså indfører sommertid søndag.
Ifølge kritikere er regeringens beslutning med til at skærpe opdelingen af Libanons muslimske og kristne befolkningsgrupper.
De to nye tidszoner i Libanon bliver da også allerede beskrevet som henholdsvis muslimsk og kristen tid, skriver Reuters.
Der er dog muslimer i landet, som afviser regeringens beslutning og holder fast i den oprindelige plan for sommertid.
Cirka seks ud af ti libanesere er muslimer, mens tre ud af ti er kristne.
Ifølge Libanons forfatning skal premierministeren være sunnimuslim, formanden for parlamentet skal være shiamuslim, mens landets præsident til enhver tid skal findes blandt den kristne del af befolkningen.
Uenigheden om sommertid skriver sig ind i en større historie om et land præget af ustabilitet og krise.
Libanon er ramt af en voldsom økonomisk krise, og 75 procent af befolkningen lever i fattigdom, skriver ABC News.
/ritzau/
Andre læser også
