Det fremgår af regeringens finanslovsforslag for 2023, som bliver præsenteret onsdag på et pressemøde med finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Forhandlingsreserven er den pose penge, som regeringen lægger op til at forhandle med partierne.
Når forhandlingsreserven er så beskeden denne gang, skyldes det også, at årets finanslov er blevet en del måneder forsinket, forklarer regeringen i forslaget.
Det skyldes folketingsvalget 1. november sidste år og den efterfølgende langvarige regeringsdannelse.
– Som følge af folketingsvalget er fremsættelsen af finanslovforslaget blevet betydeligt forsinket, og nye initiativer i 2023 vil derfor kun i begrænset omfang nå at have virkning, står der om forhandlingsreserven i forslaget.
– Dertil mener regeringen, at der i finanslovforslaget er behov for en opstramning af finanspolitikken som følge af den nuværende økonomiske situation.
Da den daværende S-regering 31. august sidste år præsenterede sit forslag til årets finanslov, var der til sammenligning afsat 550 millioner kroner til forhandlingsreserven.
Det beløb var endda også lavt i forhold til tidligere finanslove, da reserven ofte har udgjort mindst halvanden milliarder kroner.
Selv om der i finansloven ikke er afsat penge til en masse nye politiske initiativer, er det ikke ensbetydende med, at den danske økonomi ikke er i god form, lyder det.
Og Nicolai Wammen sender under præsentationen ros til danskerne:
– Bnp for 2022 er højere end ventet. Beskæftigelsen er høj. Ledigheden er lav. Med andre ord: På trods af at vi er blevet ramt af store kriser, corona og Putins invasion i Ukraine og en høj inflation, så står dansk økonomi bomstærkt, siger han.
Finansministeren har på forhånd i flere medier varslet en stram finanslov for 2023.
Forhandlingerne om den kommende finanslov vil gå i gang snarest muligt, og finansministeren forventer, at der hurtigt kan lande en aftale.
/ritzau/
Andre læser også
