AVIZ

Landsret afviser erstatning til familie for indsats død

KiF Glostrup - Kriminalforsorgen i Frihed
KiF Glostrup - Kriminalforsorgen i Frihed (Philip Davali/Ritzau Scanpix)

I byretten blev Kriminalforsorgen sidste år dømt i sagen, hvor en 40-årig mand i 2017 afgik ved døden i Kragskovhede Statsfængsel som følge af en overdosis metadon.

Retten i Aalborg nåede frem til, at Kriminalforsorgen skulle betale 975.000 kroner plus sagsomkostninger til den afdødes efterladte, fordi fængslet bar et ansvar i forbindelse med mandens død.

Retten i Aalborg nåede frem til, at der var sket en krænkelse af mandens menneskerettigheder. Nærmere bestemt hans ret til liv, som er omfattet af Menneskerettighedskonventionens artikel 2.

Byretten mente, at fængselspersonalet burde have handlet anderledes, da en medindsat henvendte sig og fortalte, at den 40-årige havde slugt et glas metadonpiller og lagt sig til at sove.

Manden fik ikke lægehjælp og blev anbragt i en celle, hvor han efter nogle timer blev fundet livløs. Og først da blev der tilkaldt en ambulance, lød det i byretsdommen.

Vestre Landsret har imidlertid vurderet sagen anderledes end byretten og finder altså ikke, at fængslet kan gøres erstatningsansvarlig for mandens død.

Kriminalforsorgen har efter dommen sendt en kortfattet skriftlig udtalelse til Ritzau:

– Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bekræfte, at Vestre Landsret i dag har afsagt dom i en sag vedrørende et dødsfald i Kragskovhede Fængsel. Kriminalforsorgen er tilfreds med dommens udfald og har ingen yderligere kommentarer.

Advokat Tobias Stadarfeld Jensen har repræsenteret de efterladte i sagen.

Han hæfter sig ved, at landsretten i modsætning til byretten ikke har lagt vægt på, hvilke retningslinjer der gælder i fængslet, nemlig at der i den type situationer skal tages kontakt til en læge.

– Byretten gjorde meget ud af at lægge vægt på, at man ikke havde fulgt retningslinjerne. Det nævner landsretten ikke med et ord, siger Tobias Stadarfeld Jensen.

Han har drøftet landsretsdommen med sine klienter, og de har ikke til sinds at lade sagen stoppe i Vestre Landsret. De vil nu søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret og eventuelt for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

/ritzau/

Andre læser også