Det skriver den britiske avis The Telegraph ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Meldingerne kommer efter turbulens omkring den schweiziske bank og fornyet frygt for en international bankkrise, der præger de internationale finansmarkeder.
Bank of England har ifølge Reuters ikke ønsket at kommentere sagen.
Onsdag mistede Credit Suisse næsten en fjerdedel af sin værdi.
I løbet af dagen blev handel med bankaktien flere gange stoppet, fordi kursen faldt brat på kort tid.
Det er sket, efter at banken tirsdag offentliggjorde sit årsregnskab for 2022.
Her oplyste Credit Suisse, at kunder havde forladt banken og trukket 120 milliarder dollar med sig i sidste kvartal af sidste år.
Kursfaldet accelererede tilsyneladende, efter at den største aktionær i banken, Saudi National Bank, fortalte internationale erhvervsmedier, at den ikke vil lægge flere penge i banken.
Den schweiziske nationalbank (SNB) meldte tidligere onsdag ud, at den er klar til at stille likviditet til rådighed for Credit Suisse, hvis det skulle blive nødvendigt.
Usikkerheden omkring Credit Suisse har også påvirket andre bankaktier i hele Europa.
I Danmark faldt Danske Bank-aktien 5,8 procent, mens både Jyske Bank og Nordea faldt mere end seks procent.
Samlet set faldt hele det danske eliteindeks, C25, knap to procent i løbet af onsdag.
På den tyske børs i Frankfurt faldt kursen på bankerne Commerzbank og Deutsche Bank henholdsvis 8,7 og 9,3 procent.
/ritzau/
Andre læser også