Det skriver avisen Expressen fredag.
Rasmus Paludan nægter sig over for avisen skyldig i alle forhold.
Forholdene skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i Skånegården i Malmø 16. april 2022.
– Generelt kan jeg sige, at der har været meget snak om, at politiet i Malmø ville efterforske mig for hetz mod folkegruppe. Jeg mener ikke, jeg har begået hetz mod en folkegruppe – hverken på Skånegården eller nogen andre steder, siger Rasmus Paludan til Expressen.
Demonstrationen førte til voldsomme uroligheder i området med bilbrande, stenkast og tilskadekomne betjente og civile.
Skånegården ligger lige på den anden side af Øresundsbroen.
Siden april 2022 har Rasmus Paludan flere gange afbrændt koraner – også i Danmark.
Men afbrændingen af en koran foran Tyrkiets ambassade i Stockholm var medvirkende til, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte, at han stemmer nej til svensk medlemskab af Nato.
I slutningen af februar lød det dog fra Tyrkiet, at man var klar til tredje runde af Nato-forhandlinger med Sverige og Tyrkiet.
I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine har Sverige sammen med Finland søgt om at blive en del af Nato.
Det kræver godkendelse fra samtlige 30 lande i den vestlige forsvarsalliance. Indtil videre har Tyrkiet nægtet at give grønt lys.
23. februar besluttede politiet i Sverige at forbyde koranafbrændinger.
Det fremgik af et internt dokument, der er sendt til medarbejdere i politiet, som det svenske medie Dagens Nyheter har læst.
Politiet begrunder forbuddet med den sikkerhedsrisiko, som er forbundet med koranafbrændinger.
/ritzau/
Andre læser også