Det overlevede den fireårige isbjørn ikke.
– Det, der ulykkeligvis er sket, er, at en af vores unge isbjørne er lykkedes med at bryde en stållåge i udeanlægget op. Der har den fået fat i kablet og bidt i det, siger Mads Frost Bertelsen, som er zoologisk direktør i København Zoo.
Ifølge Mads Bertelsen tyder alt på, at isbjørnen døde med det samme.
– Den lå fredfyldt med kablet i munden. Der er ikke noget, som tyder på, at den har kæmpet, gravet i jorden eller noget andet, siger han.
Personalet i København Zoo vil nu forsøge at forhindre, at en lignende situation kan ske igen.
– Vi har allerede fået overblik over, at der er tre af de her låger. De skal sikres yderligere, for der er ingen, som havde forestillet sig, at det her kunne ske. Men det er heller ikke sket de første ti år, siger Mads Frost Bertelsen.
Den omkomne isbjørn er opdrættet i København Zoo. Planen var, at den skulle flytte hjemmefra næste år.
/ritzau/
Andre læser også