AVIZ

Amerikansk forfatter er i chok efter fornem svensk hæder

WEB_INRIKES
WEB_INRIKES (12060 Lars Schröder/Tt/Ritzau Scanpix)

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

61-årige Anderson er således blevet tildelt den svenske Alma-pris, der ofte omtales som børnelitteraturens Nobelpris.

Hun har gennem sin karriere blandt andet skildret seksuelle overgreb i bøger, der er blevet forbudt i flere amerikanske delstater.

Hun er selv overvældet over at være blevet tildelt Alma-prisen.

– Jeg troede, at der var sket en fejl. Jeg ved ikke, om chokket nogensinde kommer til at lægge sig. Bare at blive nomineret til Alma-prisen er en gave og en ære. Og at få den … jeg er så lykkelig, siger hun til TT.

Alma står for Astrid Lindgren Memorial Award. Prisen er opkaldt efter den verdenskendte svenske forfatter, der blandt andet står bag bøgerne om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Brødrene Løvehjerte.

Årets modtager, Laurie Halse Anderson, skrev i 1999 ungdomsbøgen “Speak”, der blev hendes litterære gennembrud.

Bogen handler om 13-årige Melinda, der bliver voldtaget til en fest, men efterfølgende har svært ved at tale om hændelsen.

Historien tager udgangspunkt i Laurie Halse Andersons eget liv.

– Jeg blev voldtaget, da jeg var 13 år, hvilket desværre er en ret almindelig oplevelse. Jeg fortalte det ikke til nogen, fordi mine forældre var gammeldags, og jeg tænkte, at det var min skyld.

– Det var en forfærdelig situation, og jeg blev meget deprimeret. “Speak” er ikke en præcis gengivelse, men pigen i bogen oplever de samme følelser, som jeg oplevede, siger den amerikanske forfatter til TT.

Der var i år seks danske nominerede til Alma-prisen.

Det var forfatter Kim Fupz Aakeson, organisationen Bibliotekernes Sprogspor, illustratoren Otto Dickmeiss, forfatteren Cecilie Eken, forfatteren Marianne Iben Hansen og illustratoren Dorte Karrebæk.

I alt var der 251 nominerede fra 64 lande til prisen.

/ritzau/

Andre læser også