AVIZ

Navalnyj-allierede planlægger afskedsceremoni

RUSSIA-POLITICS-NAVALNY-TRIBUTE

Det skriver Navalnyjs talskvinde Kira Jarmysj på det sociale medie X.

– Vi leder efter en sal til Aleksejs offentlige afsked, skriver hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jarmysj siger, at idéen er at holde en afskedsceremoni, som adskiller sig fra en begravelse, sidst i denne uge. Den ventes at finde sted i Moskva.

Det er uklart, hvornår Navalnyj skal begraves.

Navalnyjs lig blev udleveret til hans mor lørdag.

47-årige Navalnyj døde pludseligt i en arktisk straffekoloni den 16. februar. Ifølge Navalnyjs allierede lyder det i officielle dokumenter, at han døde af “naturlige” årsager. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Navalnyj var den mest fremtrædende politiker og aktivist i den russiske opposition. Han blev i 2020 forgiftet med novitjok under en kampagnetur i Rusland.

Navalnyj blev lagt i koma på et hospital i den russiske by Omsk, men da hans hustru ikke stolede på, at han ville få den fornødne behandling, sørgede hun for, at han blev bragt til behandling i Tyskland. Og her kom han sig.

Fem måneder senere vendte Navalnyj hjem til Rusland. Straks efter ankomsten blev han anholdt af russisk politi, og siden fik han flere lange fængselsstraffe, blandt andet for ekstremisme.

Navalnyjs mor, Ljudmila Navalnaja, har beskyldt russiske myndigheder for at ville presse hende til at begrave sønnen i hemmelighed. Hun ønsker i stedet en offentlig ceremoni, skriver dpa.

Den russiske regering har afvist hendes beskyldninger.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere