AVIZ

Skybrud og mudderskred koster mindst 15 livet i Indonesien

INDONESIA-LANDSLIDE
INDONESIA-LANDSLIDE (Handout/Ritzau Scanpix)

Derudover er mindst 50 personer meldt savnet.

Det oplyser de indonesiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er mandag eftermiddag dansk tid ikke netforbindelse i området, hvorfor det er svært at få oplysninger ud.

Det fortæller en talsperson for Riau-øernes beredskab. Øen Serasan ligger i Riau-provinsen i udkanten af Det Sydkinesiske Hav.

Samtidig fortsætter det voldsomme vejr.

– Vinden er uforudsigelig. Vinden er kraftig, og bølgerne er i øjeblikket høje, siger talspersonen ifølge AFP.

Et eftersøgnings- og redningshold bestående af 60 personer tog mandag afsted mod Serasan fra øen Natuna. Derfra skal de sejle til Serasan, hvilket normalt er en tur, der varer mindst fem timer.

Mudderskred rammer ofte Indonesien i løbet af regntiden. Regntiden varer fra oktober til marts.

I nogle områder er risikoen for mudderskred øget på grund af omfattende skovfældning. Der er altså ikke nok træer og anden beplantning til at holde jordbunden på plads.

/ritzau/AFP

Andre læser også