AVIZ

EU: Historisk FN-aftale vil beskytte marinelivet

FILES-CHILE-UN-ENVIRONMENT-OCEANS
FILES-CHILE-UN-ENVIRONMENT-OCEANS (Pablo Cozzaglio/Ritzau Scanpix)

Det siger EU’s miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius, ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

– Det er et historisk øjeblik for vores hav. Vi tager et afgørende skridt fremad for at bevare det marineliv og den biodiversitet, som er afgørende for os og de kommende generationer, siger han.

Natten til søndag forhandlede repræsentanter fra FN-landene den første internationale traktat om beskyttelse af det åbne hav.

Det foregik på en havkonference i New York.

Traktaten skal først formelt vedtages senere, men der kan ikke længere foretages større ændringer i den.

Tekstens præcise ordlyd er ikke umiddelbart blevet offentliggjort. Men aftalen får opbakning af miljøorganisationen Greenpeace.

Det siger Laura Meller, der er Oceans Campaigner for miljøorganisationen Greenpeace Nordic, i en pressemeddelelse.

– Traktaten vil lade os beskytte havene, opbygge vores modstandsdygtighed over for klimaforandringer og sikre milliarder af menneskers liv og levebrød, siger hun.

/ritzau/

Andre læser også