AVIZ

Minister: Antisemitisme på universiteter er stort problem

Regeringen modtager anbefalinger fra Life Science Rådet

Det siger ministeren til Politiken.

– Det er et stort problem.

– Vi har at gøre med et lille, udsat mindretal, som fortæller mig, at deres hverdag på nogle uddannelsesinstitutioner er blevet sådan nu, at der er flere og flere, som for eksempel vælger at udeblive fra undervisningen, fordi de ikke føler sig tilpas ved at møde op, siger Christina Egelund til avisen.

Ministeren har ifølge Politiken talt med “en stribe” studerende med jødisk baggrund, der har oplevet antisemitisme.

Lørdag morgen 7. oktober indledte den militante islamistiske bevægelse Hamas et angreb på Israel.

Siden har Israel gennemført angreb i Gaza og opfordret indbyggerne til at søge mod den sydlige del af området.

Ifølge de israelske myndigheder blev godt 1200 israelere dræbt i overraskelsesangrebet. Oprindeligt lød tallet på 1400.

Mindst 18.412 personer er blevet dræbt i Gaza i forbindelse med israelske angreb. Det har det Hamas-styrede sundhedsministerium i Gaza oplyst tirsdag ifølge CNN.

Christina Egelund fortæller, at nogle jødiske studerende ligefrem skifter studie, fordi de er så berørt af deres oplevelser.

Ingen af de jødiske studerende, som ministeren har talt med, har haft lyst til at stille sig frem i Politiken, da de er bekymrede for at bringe sig selv i fokus, skriver avisen.

Henri Goldstein, som er formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, er bekendt med situationen og udtrykker dyb bekymring over situationen.

Det Jødiske Samfund i Danmark er ifølge Politiken bekendt med 5-10 dødstrusler rettet mod jødiske studerende eller elever på folkeskoler i Danmark siden 7. oktober.

Formanden for Danske Universiteters rektorkollegium, Brian Bech Nielsen, bliver i Politiken adspurgt, om universiteterne har været gode nok til at passe på jødiske studerende. Han er til daglig rektor på Aarhus Universitet.

Til det svarer han ifølge avisen, at universiteterne er blevet opmærksomme på problemet, og at svaret er “nej”.

/ritzau/

Andre læser også