Det nye forslag til et internationalt klimakompromis indeholder dog ikke den for Vesten så højt prioriterede sætning om en “udfasning af fossile brændstoffer”.
I stedet er formuleringen vægtet anderledes med fokus på en “omstilling væk fra fossile brændstoffer i energisystemerne” for at opnå en nettonul-udledning i 2050.
Der er dog ikke noget, som landene skal, men en global indsats, som de opfordres til at bidrage til.
Udkastet er ifølge Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og mangeårig COP-iagttager, ikke godt nok.
– Det er ikke noget man skal, men noget, som landene opfordres til. Det gør, at det er op til hvert land, hvad man vil gøre fra den ønskeliste, man kan vælge ting fra.
Det understreges i udkastet, at det skal ske på en retfærdig måde. Det referer til balancen mellem rige og fattige lande.
Samtidig skal landenes nationale omstændigheder og tilgange tages i betragtning. Men ifølge Mattias Söderberg er det op til landene selv, hvad der gælder for dem i det nye udkast.
– Man kan sagtens sige, at i vores land er olie så vigtigt for os, at det her ikke er en prioritet. Så det åbner et smuthul, der gør 1,5-gradersmålet meget svært at nå.
Heller ikke Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace, synes, at udkastet er ambitiøs nok.
– Teksten er ikke den aftale, verden har bedt om og brug for. Det er stadig den laveste fællesnævner på for mange områder, lyder det.
Hvis udkastet bliver vedtaget, vil det dog være første gang efter 27 tidligere klimatopmøder, at verdenssamfundet kan enes om formuleringer, der skubber mod færre fossile brændstoffer
Det understreger Norges klima- og miljøminister, Espen Barth Eide, der beretter om lange og intense forhandlinger.
– Det er den første gang, at verden forenes om en så klar tekst om behovet for at omstille væk fra fossile brændstoffer, siger han ifølge Reuters.
Der bliver også lagt vægt på at opfordre til handling allerede i dette årti.
Det nye udkast til en aftale rummer også mål om at tredoble vedvarende energi og fordoble energieffektivitet i 2030, som sammen med udfasning af fossile brændstoffer har været en dansk nøgleprioritet.
I det tidligere udkast lød en afgørende formulering, at der skulle “reduceres” produktion og forbrug af fossile brændstoffer for at opnå nettonul-udledning i 2050.
Samtidig var der en række forbehold om afbødende tiltag og manglende forpligtelse til at handle, som gjorde, at vestlige lande inklusive Danmark ikke var tilfredse.
Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, udtrykte skarp kritik af, at det første forslag ikke var ambitiøst nok.
Det var særligt kritisk, at der foran alle klimatiltagene stod en formulering om, at landene “kan” vælge at gøre det.
Samtidig understregede han, at det ikke skal blive en stædig slåskamp om specifikke ord, hvis de betyder det samme og er ambitiøse nok.
Spørgsmålet er nu, om det er tilfældet med det nye udkast.
Landenes forhandlere er endnu ikke mødt ind på klimatopmødet til en ny dag med forhandlinger.
/ritzau/
Andre læser også
