AVIZ

Organisation: Børn eksponeres for indhold om selvskade på TikTok

FILE PHOTO: A TikTok logo is displayed on a smartphone in this illustration

Og resultaterne vækker bekymring, fortæller Digitalt Ansvars sekretariatschef, Ask Hesby Holm, til avisen Berlingske.

– Det er vildere, end vi havde forestillet os. Vi dokumenterer, at TikTok går målrettet ind og viser videoer med meget dystert indhold om selvskade eller selvmord til profiler, som TikTok tror er 13-årige børn. Det er stærkt foruroligende, lyder det.

Digitalt Ansvar har oprettet nye profiler på TikTok og udgivet sig for at være sårbare unge på 13 eller 18 år.

Undersøgelsen viser blandt andet, at hvis man liker depressivt og selvskadende indhold i et kvarter, fylder det snart op til 70-80 procent af feedet på hver anden af de nye profiler.

Et feed er den side, hvor man interagerer med indhold på eksempelvis sociale medier.

De øvrige profiler får lignende indhold få minutter senere.

Selvskade- og selvmordsrelateret indhold kan ifølge undersøgelsen i visse tilfælde fylde mellem 80 og 100 procent af et feed.

TikTok, en kinesisk app, blev den hurtigste nogensinde til at nå en milliard downloads.

Siden den blev introduceret i 2018, har den dog fået kritik for at være skadelig for unge og endda en sikkerhedsbrist for vestlige myndigheder og politikere.

Ifølge Berlingske har TikTok 1,3 millioner brugere i Danmark. I gennemsnit bruger børn mellem 9 og 14 år 1 time og 18 minutter om dagen på appen.

Også selv om man faktisk skal være 13 år for at bruge den.

Det er ikke lykkedes Berlingske at konfrontere TikTok med Digitalt Ansvars undersøgelse.

/ritzau/

Andre læser også