AVIZ

45-årig dømt for knivdrab på sin mor i Sabro

34-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør

Dommen er faldet ved Retten i Aarhus, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Det er en meget tragisk sag, hvor gerningsmanden ifølge Retslægerådets vurdering har nogle store psykiske udfordringer og var sindssyg i gerningsøjeblikket, siger specialanklager Jesper Rubow i pressemeddelelsen.

Manden erkendte drabet på sin 65-årige mor og modtog dommen.

Drabet fandt sted i morens hjem i Sabro 15. februar i år.

Sønnen delte adresse med kvinden, og det var ham, der ringede 112 og fortalte, at han havde slået sin mor ihjel.

Kvinden blev stukket med kniv i halsen og nakken.

Retten i Aarhus frakendte også den 45-årige mand retten til at arve efter sin mor.

I dansk ret kan personer, der anses for utilregnelige i gerningsøjeblikket på grund af for eksempel sindssygdom, ikke straffes.

Men findes de skyldige, kan deres handlinger få andre konsekvenser, for eksempel en dom til anbringelse.

En anbringelsesdom er ligesom en fængselsdom en berøvelse af den dømtes frihed, men i stedet for at afsone en straf i et fængsel skal den dømte være indlagt og modtage behandling.

Når en anbringelse er uden længstetid, betyder det, at den 45-årige mand skal være indlagt på ubestemt tid. Han kan ikke udskrives, før retten giver tilladelse til det.

/ritzau/

Andre læser også