AVIZ

Fireårig pige er død efter påkørsel – chauffør er anholdt

Politibiler

Pigen blev efterfølgende bragt til hospitalet, hvor hun er afgået ved døden.

Det oplyser vagtchef Jonathan Wald fra Københavns Politi.

Pigen blev påkørt i krydset mellem Holmbladsgade og Hessensgade.

Ifølge politiet var det en varebil, der ramte hende. Føreren af bilen – en 29-årig mand – er blevet anholdt.

Vagtchefen kan endnu ikke oplyse, hvorfor chaufføren er blevet anholdt, hvad han er sigtet for, og om han senere skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Københavns Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 17.13, og omkring klokken 19.30 er politiet stadig til stede ved ulykkesstedet.

– Vi laver tekniske undersøgelser, og så er der en masse vidner, der skal afhøres, fortæller Jonathan Wald.

Vagtchefen kan endnu ikke fortælle, hvad der nøjagtigt skete ved ulykken.

/ritzau/

Andre læser også