AVIZ

Borgerne i Danmark undgår at falde i phishing-fælden

Danger due to hacking of computer data
Danger due to hacking of computer data (Jens B''ttner/Ritzau Scanpix)

Kun én procent har udleveret de oplysninger, som hackerne bad om.

57 procent af de borgere i Danmark, som har oplevet et såkaldt phishing-angreb, faldt til gengæld ikke i fælden.

Det oplyser Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

En analyse foretaget af analysebureauet Megafon i sommeren 2022 for Digitaliseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner viser, at 57 procent af danskerne har været udsat for et såkaldt phishing-angreb via mail, sms eller telefonopkald.

– Jeg er glad for at se, at rigtig mange danskere har fået en god digital sikkerhedskultur ind under huden, og at få danskere falder i de digitale fælder, lyder det fra digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) i pressemeddelelsen.

Hun understreger, at man vil fortsætte arbejdet med at gøre danskerne bekendt med god digital adfærd, så man fremadrettet kan undgå, at befolkningen bliver svindlet.

Phishing-angrebene er svindelnumre, hvor hackere prøver at få godtroende til at opgive personlige oplysninger som kodeord, oplysninger om betalingskort eller MitID-informationer.

Ved den seneste undersøgelse i 2020 angav 64 procent af borgerne i Danmark, at de havde oplevet forsøg på phishing. Dengang oplyste to procent, at de var blevet svindlet.

Analysen bygger på 1006 respondenter.

Der er ekstra assistance på vej til dem, som fortsat bider på phishing-krogen.

De danske teleselskaber har fået mulighed for at bruge en såkaldt DNS-blokering, som er et sikkerhedsfilter, der kan være med til at beskytte mod phishing-angreb og blokere ondartede hjemmesider.

Det oplyste teleselskabernes brancheforening Teleindustrien tidligere i februar.

DNS står for Domain Name System.

Onsdag åbnede en hotline, som både borgere og virksomheder kan ringe til, hvis man har oplevet forsøg på hackerangreb – herunder phishing.

Cyberhotlinen er oprettet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Center for Cybersikkerhed. Når man henvender sig til hotlinen, vil man modtage råd og vejledning, samt blive henvist til det rette sted.

/ritzau/

Andre læser også