AVIZ

22-årig dræbte ung mand: Jeg er ikke Guds bedste barn

Retten i Herning
Retten i Herning (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Det har Retten i Herning afgjort onsdag ifølge TV Midtvest.

To andre mænd var også indblandet i episoden og er kendt skyldige i vold med døden til følge, mens en 21-årig mand frifindes for medvirken til det dødelige knivstikkeri.

De fire mænd var tiltalt for i forening at have planlagt drabet. De nægtede sig alle skyldige.

Den 22-årige, der er skyldig i manddrab, fortalte under sin forklaring i retten i januar, at han færdedes i narkomiljøet i Herning.

– Jeg vil ikke komme her og lade, som om jeg er Guds bedste barn. Jeg går med kniv. Jeg går med våben. Jeg er blevet paranoid af den her livsstil, som jeg har levet i snart seks år, lød det ifølge TV Midtvest fra ham i retten.

Han fortalte desuden, at han kendte offeret, og at de var “som brødre”.

Den 21-årige, der er frifundet i sagen, er i en anden forbindelse dømt for at besidde et halvautomatisk gevær med patroner kort tid efter drabet, nemlig i september 2021.

Det forhold har han fra starten erkendt.

Det 22-årige offer ringede selv 112, da han blev stukket natten til den 5. august 2021. Han fortalte til alarmcentralen, at han var blevet stukket i brystet.

Han døde af sine kvæstelser samme dag kort tid før klokken 6 om morgenen.

Overfaldet skete i området ved Smedegade og Grønnegade, der ligger i den centrale del af Herning.

Anklagemyndigheden kræver udvisning af de tre skyldige.

Dommen til de skyldige samt afgørelse af spørgsmålet om udvisning ventes fredag, skriver TV Midtvest.

/ritzau/

Andre læser også