AVIZ

EU-Parlamentet følger trop og forbyder TikTok på arbejdsudstyr

FILES-DENMARK-IT-INTERNET-TELECOM-PARLIAMENT
FILES-DENMARK-IT-INTERNET-TELECOM-PARLIAMENT (Olivier Douliery/Ritzau Scanpix)

Det oplyser en unavngiven EU-talsmand ifølge Reuters.

Forbuddet kommer, efter at både EU-Kommissionen og Ministerrådet har forbudt TikTok på medlemmernes telefoner.

Ifølge talsmanden ventes tirsdag en officiel udmelding fra EU om forbuddet.

EU-Kommissionen var første institution, der meddelte, at det sociale medie ville blive forbudt på de ansattes telefoner. Det skete 23. februar.

Siden har også flere partier i Folketinget bedt deres folketingsmedlemmer og ansatte om at stoppe med at bruge TikTok.

Så sent som tirsdag formiddag udsendte Folketinget en mail, hvor folketingsmedlemmer og -ansatte blev opfordret til at slette appen på deres mobiltelefoner og andre mobile enheder.

TikTok bruges af især unge til at dele og se korte videofrekvenser. Appen er udviklet i Kina og bag den står selskabet Bytedance.

Den mistænkes for omfattende indsamling af data om brugerne. Det frygtes, at data ender i hænderne på det kinesiske styre i Beijing.

/ritzau/

Andre læser også