På listen er ni nye artsgrupper, der ikke tidligere har været rødlistevurderet. De tæller blandt andet flodkrebs, mosskorpioner, stikmyg, fladorm, snegle og levermosser.
Herudover er to tidligere kendinge blevet vurderet igen, nemlig dagsommerfugle og svampebiller.
Rødlisten blev første gang publiceret i sin nuværende form i 2010, men har eksisteret siden 1990. Den giver et overblik over trusselsbilledet for arterne i den danske natur.
Senest i 2019 fik listen en fuldkommen opdatering og princippet har hidtil været, at alle arter på listen skulle genvurderes, før en ny rødliste blev offentliggjort.
Det har ændret sig nu. Forskerne ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som udarbejder rødlisten for Miljøstyrelsen, går nemlig over til en rullende publicering af deres resultater.
Således vil der udkomme delopdateringer af gen- og nyvurderinger af de forskellige arter hvert andet til tredje år.
Hvis man efter delopdateringen lægger alle de vurderinger, som forskerne har lavet, sammen, er der omkring 26 procent af arterne på listen som er uddøde, truede eller næsten truede.
Det fortæller Jesper Erenskjold Moeslund, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
– Der er to vigtige ting ved den her delopdatering. Det ene er, at der er kommet ni nye artsgrupper på rødlisten. Det andet er, at når vi kigger på de nye artsgrupper, så får vi nogenlunde de samme resultater, som vi har fået på de tidligere artsgrupper, som vi har vurderet, siger han.
– Så vi kan se, at det er nogenlunde samme andel af arter som er uddøde, truede og næsten truede.
På den måde giver delopdateringen et vink om, at der er en vis sandsynlighed for, at resultaterne også gælder for de sidste to tredjedele af arter, som forskerne endnu ikke har vurderet.
Der er i alt vurderet omkring 13.900 arter, og det er anslået, at der er omkring 30-45.000 arter i Danmark.
Det har ingen juridiske konsekvenser, når en artsgruppe kommer på rødlisten, understreger Jesper Erenskjold Moeslund.
– Men der har igennem de sidste 10-15 år været en stærkt stigende interesse for rødlisten. Det er et værktøj, der bliver brugt mere og mere i forvaltningen og når vi selv laver rapporter. Det er et af de eneste mål for, hvordan den danske natur har det. Så på den måde har det betydning at få opdateret den her røde liste.
/ritzau/
Andre læser også
