AVIZ

Minister vil ikke løbe nogen risiko ved bededags-afstemning

Møde i salen med ministrenes spørgetid Møde i salen med ministrenes spørgetid
Møde i salen med ministrenes spørgetid Møde i salen med ministrenes spørgetid (Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix)

– Vi ved der er et flertal for lovforslaget. Men da nogle partier mente, at clearingsreglerne skulle opsiges, var usikkerhederne om afstemningen på et niveau, hvor jeg vurderede, det var nødvendigt at træffe den beslutning, siger Heunicke.

Lørdag meddelte Miljøministeriet, at ministeren droppede at deltage i et erhvervsfremstød i Indien med flere ministre, kronprinsparret og dansk erhvervsliv.

Normalt bruger Folketinget clearing, når der skal stemmes.

Clearing er en uformel aftale mellem partierne, der sikrer, at medlemmer kan blive væk fra afstemninger, uden at det ændrer på et eventuelt flertal. Medlemmerne kan dermed bruge tiden på andet arbejde.

SF, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige meddelte lørdag, at de vil møde op med samtlige deres 49 folketingsmedlemmer, når der skal stemmes om afskaffelsen af store bededag i Folketingssalen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og klimaminister Lars Aagaard (M) deltager på turen til Indien med kronprinsparret.

Aagaard er ikke medlem af Folketinget og ville derfor ikke skulle stemme.

Løkke når ikke hjem for at afgive sin stemme i Folketingssalen, men fordi der er nogle partier, som fastholder clearingsaftalerne, rokker det ikke ved flertallet, at udenrigsministeren ikke stemmer.

Heunicke mener, at der ville være for mange usikkerheder ved resultatet, hvis han også udeblev fra afstemningen.

– Når jeg vurderede det, så er det, fordi jeg ikke synes, vi er tjent med sådan en usikkerhed. Og den usikkerhed ville jeg godt til livs, siger Magnus Heunicke inden afstemningen.

/ritzau

Andre læser også