Men accepten fra Israel er ikke betingelsesløs. Det fortæller en højtstående israelsk embedsmand til den engelsksprogede israelske avis Times of Israel.
Kilden, som avisen har talt med, fortæller, at Israel vil have, at hjælpepakken skal skelne mellem hurtig nødhjælp og længerevarende projekter, der skal genopbygge Gazastriben efter krigen.
Israel kræver også penge efter krigen, som skal bruges til at forstærke grænsen mellem den palæstinensiske enklave og Egypten, for at undgå at der ikke opstår en ny væbnet gruppering efter Hamas, lyder det fra embedsmanden.
Embedsmandens udtalelser er de første offentlige, som Israel har givet om den amerikanske hjælpepakke.
Pakken er blevet fremsat af Joe Biden og har en foreslået størrelse på 106 milliarder dollar. Det svarer til cirka 741,1 milliarder danske kroner.
I den pakke skal der udmøntes penge til både Ukraine og Israel. Det er altså langtfra alle pengene, som kan ende med at gå til Gazastriben som nødhjælp.
Der er desuden i USA stor uenighed om, hvor stor pakken samlet skal være.
Joe Biden og hans regering har foreslået 106 milliarder dollar. Det har oppositionen, Republikanerne, pure afvist i det ene af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus.
Her har man i stedet fremlagt sit eget forslag, hvor både hjælpen til Ukraine og Gazastriben er skrottet, og pakken har en størrelse på 14 milliarder dollar til Israel.
Størrelsen på dén pakke og en række andre indenrigspolitiske spændinger har dog fået regeringspartiet, Demokraterne, til at afvise at stemme pakken igennem i Kongressens andet kammer, Senatet.
/ritzau/
Andre læser også
