Det har en prodemokratisk gruppe af jurister oplyst ifølge nyhedsbureauet AFP.
Sudan har siden april været hærget af en blodig borgerkrig, som er udløst af en konflikt mellem general Mohamed Hamdan Dagalo, som leder RSF, og chefen for regeringshæren, general Abdel Fattah al-Burhan.
WHO og Unicef frygter, at der vil komme udbrud af kolera, mæslinger og malaria.
I en udtalelse oplyser gruppen af jurister, at skud søndag blev affyret mellem to grupper i området Omdurman.
– Mere end 20 civile er blevet dræbt, og andre er blevet såret, lyder det i udtalelsen, som er blevet sendt til AFP.
Gruppen overvåger civile tab samt overholdelsen af menneskerettigheder i forbindelse med konflikten.
Lørdag lød det fra en kilde fra sundhedsvæsenet, at 15 civile var blevet dræbt i et andet angreb.
Over 2,8 millioner borgere i Khartoum er flygtet fra byen. Inden april boede der cirka fem millioner mennesker i hovedstaden.
Vesten beskylder den paramilitære gruppe RSF og dens allierede for at stå bag drab på andre etniske grupper i den vestlige Darfur-region.
Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har indledt en efterforskning af mulige krigsforbrydelser.
Også regeringshæren anklages for krigsforbrydelser, blandt andet i form af et luftangreb, der i juli kostede omkring 25 civile livet.
FN oplyste i september, at organisationen har modtaget troværdige beviser for eksistensen af mindst 13 massegrave i den sudanesiske by El Geneina og det omkringliggende område.
Massegravene er ifølge FN resultater af den paramilitære gruppe RSF’s og arabiske militsers angreb på civile.
/ritzau/
Andre læser også