Det skriver Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse søndag aften.
Organisationen oplyser til Ritzau, at cirka 6000 borgere var med til at stemme dørklokker i år.
Charlotte Slente, som er generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, glæder sig over resultatet og den store opbakning.
– At så mange danskere samles om at hjælpe kvinder og piger på flugt, som har været nødsaget til at forlade deres hjem på grund af konflikt, krig eller forfølgelse, er meget opløftende, udtaler hun i pressemeddelelsen.
Hun tilføjer, at netop kvinder og piger er særligt sårbare i en flugtsituation.
– Alene på grund af deres køn er de i større risiko for at blive udsat for overgreb og undertrykkelse. De kvinder og piger har vi nu mulighed for at hjælpe og støtte.
Knap halvdelen af alle kvinder og piger på flugt oplever en form for overgreb – herunder voldtægt, kidnapning og undertrykkelse. Det viser en rapport fra Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Centre.
I pressemeddelelsen takker Charlotte Slente de borgere, som har været på gaden for at samle ind, har lavet en digital indsamling eller har givet et bidrag til kvinder og piger på flugt.
– Med de bidrag, vi har fået til landsindsamlingen, kan vi styrke rettigheder og bedre beskyttelse for kvinder og piger på flugt samtidig med, at vi kan sikre akut nødhjælp, når der opstår krig og konflikt.
/ritzau/
Andre læser også