Det er også første gang, at en rovfugl er fløjet over Atlanterhavet fra Nordamerika til Danmark.
Det siger Rolf Christensen, der er ornitolog ved Grenen Fuglestation, i en pressemeddelelse.
Rovfuglen er en amerikansk hun kærhøg, som er set i naturområdet ved Bygholm Vejle vest for Fjerritslev i Thy.
En storm kan have været med til at give den og flere andre amerikanske landfugle luft under vingerne, da der sent i september og start oktober blev set flere af dem rundt omkring i Europa.
Arten er særlig sjælden i Europa og ikke mindst i Skandinavien, hvor der indtil denne fugl kun var set én gang. Det var i Norge i 2018.
Den amerikansk kærhøg har et vingefang på 110 centimeter og en længde på 42 centimeter. Den er som ung mørkebrun og rødlig i farverne og minder på mange måder om den blå kærhøg, som er almindelig i Danmark.
Ifølge Rolf Christensen vil fuglen formentlig trække ned i Europa, men der er i løbet af weekenden rig mulighed for at se den.
/ritzau/
Andre læser også