AVIZ

21-årig mand får ti års fængsel for brutale overfald i København

Fields-sagen begynder i Københavns Byret

Her blev en 28-årig mand slået, sparket og trampet på, og han fik så alvorlige kvæstelser, at han dagen efter afgik ved døden.

Mandag eftermiddag har Københavns Byret idømt Sami Zekine Mustafa ti års fængsel for overfaldet på den 28-årige mand samt for et andet voldsomt overfald, som fandt sted få timer efter det første.

Overfaldene begik 21-årige Sami Zekine Mustafa ifølge retten sammen med 25-årige Yahye Mohamed Omar, som er internationalt efterlyst.

Yahye Mohamed Omar er hollandsk statsborger, mens Sami Zekine Mustafa har bulgarsk statsborgerskab.

Det første overfald fandt sted tidligt om morgenen omkring klokken 06.30.

Først næsten fem timer senere fandt hotellets personale offeret, der lå bevidstløs på hotelværelsets gulv. Han blev bragt til hospitalet, men døde den efterfølgende dag som følge af iltmangelbetinget hjerneskade.

I en lejlighed i Silkegade i Indre By blev en 25-årig mand overfaldet omkring klokken 09.25 – altså tre timer efter episoden på NH Collection. Han blev blandt andet skåret med en kniv flere steder på kroppen og i hovedet.

Hans venstre øre blev skåret af, og han fik et 15 centimeter langt snit fra venstre tinding til hagen. Desuden mistede han flere tænder.

Offeret forlod adskillige timer senere sin lejlighed for at få hjælp og blev fundet af tilfældigt forbipasserende, som sørgede for, at han blev bragt til hospitalet. Han var i livsfare, men overlevede.

Under retssagen har Sami Zekine Mustafa forklaret, at det var hollænderen, som førte kniven under overfaldet i lejligheden, og at hollænderen skar offerets øre af for derefter at smide det i toilettet.

Det er dog uklart, hvorfor situationen udviklede sig, som den gjorde – altså hvad motivet til det blodige overfald var.

Hvad angår overfaldet på hotellet, som endte med at koste en 28-årig mand livet, har Sami Zekine Mustafa forklaret, at der opstod en konflikt mellem ham og offeret, hvilket førte til et håndgemæng.

Angiveligt handlede det om, hvorvidt en fest, som mændene deltog i på hotellet, skulle slutte eller ej.

Men den dømte har afvist at have udsat den 28-årige for vold, der kunne medføre de livstruende skader, som den unge mand fik.

Sami Zekine Mustafa var tiltalt for grov vold under særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med begge episoder. Han har nægtet sig skyldig i den rejste tiltale, men har erkendt at have begået simpel vold.

Han anker dommen til frifindelse for anklagerne om grov vold under særligt skærpende omstændigheder. Hvis ikke han kan frifindes, vil han have en mildere straf. Han anker samtidig kendelsen om udvisning.

/ritzau/

Andre læser også