AVIZ

Anklage: Amerikaner dræbte muslimsk dreng efter Hamas-angreb

Israel Palestinians Hate Crime Illinois

Det skete også som reaktion på krigen mellem Israel og Hamas, mener amerikansk politi og muslimske rettighedsaktiviser søndag lokal tid.

Drengen blev stukket 26 gange med en 18-centimeter savtakket kniv ifølge det lokale politi.

Moren på 32 år blev også stukket flere gange, men hun forventes at overleve.

Hændelsen skete lørdag i Plainfield, der ligger omkring 64 kilometer sydvest for storbyen Chicago.

– Kriminalbetjentene har været i stand til at fastslå, at den mistænkte gik efter begge ofre i dette brutale angreb, fordi de var muslimer og på grund af den igangværende mellemøstlige konflikt mellem Hamas og israelerne, lyder det fra det lokale politi.

Den mistænkte, en 71-årig mand, anklages for drab, drabsforsøg, hadforbrydelser og voldeligt overfald med et dødeligt våben.

Det har ikke været muligt for nyhedsbureauet Reuters at komme i kontakt med den mistænktes advokat. Den anklagede er blevet varetægtsfængslet.

Selv om den mistænkte ikke er kommet med nogen udtalelser til kriminalbetjentene, har politiet været i stand til at fastsætte anklagerne på grund af interviews og beviser.

Da politiet ankom til drabsstedet, et privat hjem, fandt de den mistænkte siddende på gulvet med et snitsår i panden. Ofrene var i et soveværelse.

Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer (CAIR) opfordrer i en udtalelse på det sociale medie X alle til at dæmme op for, hvad der ifølge organisationen er hadsk retorik.

– Den islamofobiske retorik og anti-palæstinensiske racisme, der bliver spredt af politikere, medievirksomheder og sociale medier skal stoppe, lyder det.

Christopher Wray, direktøren for det amerikanske forbundspoliti, FBI, har advaret politichefer rundt i verden om at være vagtsomme i det nuværende sikkerhedsniveau.

– Der er ingen tvivl om, at vi ser en stigning i antallet af anmeldte trusler, og vi er nødt til at være på udkig, sagde han lørdag på en konference.

/ritzau/Reuters

Andre læser også