Det svarer til cirka 1,8 milliarder danske kroner.
Det er næsten 300 millioner svenske kroner mere end i samme kvartal året før, viser regnskab fredag morgen.
Regnskabet dækker perioden fra november til januar.
Selv om omsætningen voksede med 2,3 milliarder svenske kroner sammenlignet med sidste år, kunne bundlinjen ikke følge med.
Det skyldes, at de samlede omkostninger var langt højere end tidligere.
Topchef Anko van der Werff hæfter sig dog særligt ved, at antallet af passagerer er vokset med 48 procent sammenlignet med første kvartal sidste år.
– Vi er glade for, at så mange passagerer vender tilbage til SAS, siger han i regnskabet.
Sammenligningsgrundlaget er usikkert, da coronarestriktioner fortsat prægede mange lande og dermed også luftfartsbranchen i første kvartal sidste år.
Cirka 4,5 millioner passagerer satte sig ind i et SAS-fly i det netop overståede kvartal.
Det er dårligt nyt, at det ikke er lykkedes at hæve indtjeningen, når man kigger på stigningen i antallet af passagerer. Det siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.
– Man tænker jo, at SAS tjener flere penge, når deres passagertal stiger med næsten 50 procent, men det gør selskabet altså ikke, siger han.
– I den forstand er det virkelig svage tal.
Det tegner derimod et billede at selvtillid, at selskabet i fredagens regnskab løfter sine forventninger til de kommende år, lyder det videre.
– Især når man tænker på, at der er udsigt til, at Europa lander i en recession i løbet af året, siger Jacob Pedersen.
– Det plejer ikke at være i en periode med recession, at det går godt for luftfartsselskaberne.
Næste år regner man med at nå et omsætningsniveau, som ligner det, selskabet kender fra før corona.
Året efter forventer man at omsætte for “mere end 49 milliarder svenske kroner”. Tidligere skønnede man i omegnen af det tal.
/ritzau/
Andre læser også