AVIZ

Putin-venlig politiker lander aftale om regering i Slovakiet

SLOVAKIA-POLITICS-GOVERNMENT

I hvert fald har han onsdag sammen med sit parti, det venstreorienterede og nationalistiske Smer, indgået en aftale om en koalitionsregering med centrumvenstrepartiet Hlas og det nationalistiske SNS.

Smer blev størst ved det slovakiske parlamentsvalg den 30. september. Et par dage senere fik Fico to uger til at danne en regering.

Den plan ser onsdag ud til at være lykkedes.

– Vi er blevet enige om at danne en regering sammen, siger Fico.

Han tilføjer, at der er indgået en aftale, som er “grundlaget for koalitionsaftalen, der vil blive færdiggjort hurtigst muligt”.

Fico kommer dermed efter alt at dømme til at vende tilbage til premierministerposten, som han senest havde fra 2012 til 2018.

Fico betragtes generelt som værende positivt indstillet over for Rusland.

Han har blandt andet talt om at stoppe den militære støtte til Ukraine og også kritiseret vestlige sanktioner mod Rusland.

Analytikere har vurderet, at en regering under Fico radikalt kan komme til at ændre Slovakiets udenrigspolitik, så den minder mere om premierminister Viktor Orbáns i Ungarn. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Hlas, som skal indgå i koalitionsregeringen, har tidligere været en del af Smer. Hlas blev tredjestørst ved valget i sidste måned.

Det nationalistiske SNS blev syvendestørst.

De tre kommende regeringspartier, Smer, Hlas og SNS, fik henholdsvis 23 procent, 14,7 procent og 5,6 procent af stemmerne.

Slovakiet ligger i Centraleuropa. Det er omgivet af land på alle sider og grænser op til Østrig, Ungarn, Ukraine, Polen og Tjekkiet.

Landet er en del af EU og har cirka 5,5 millioner indbyggere.

/ritzau/Reuters

Andre læser også