Aftalen er faldet på plads på et møde i Bruxelles for EU-landenes ambassadører.
Dermed bliver der åbnet for, at EU måske kan få en fælles asyl- og migrationspagt på plads inden valget til EU-Parlamentet næste år.
Reglerne skal nu forhandles på plads med EU-Parlamentet, før aftalen er endelig på plads.
– I dag har vi taget et stort skridt fremad på et område, der er afgørende for EU’s fremtid, siger Spaniens fungerende indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska Gómez i en pressemeddelelse.
– Med dagens aftale er vi nu i en bedre position til at nå en aftale om hele asyl- og migrationspagten med Europa-Parlamentet inden udgangen af dette semester, siger Fernando Grande-Marlaska Gómez
Og det haster at få den samlede aftale i hus, fastslog næstformanden i EU-Kommissionen, Margaritis Schinas, onsdag i EU-Parlamentet.
– Tiden er ved at løbe ud. Vi har brug for, at pagten er færdig og støvet af, før europæerne går til stemmeurnerne, sagde Margaritis Schinas.
Han peger dermed på, at de stigende migrationstal har fået emnet øverst på dagsordenen i en række lande. Men hvis EU skal nå at få en fælles politik fastlagt, så skal det ske nu.
Til juni næste år er der valg til EU-Parlamentet, så allerede i begyndelsen af det nye år ventes hensynet til valgkamp at fylde mere end ønsket om kompromisser. Derfor er det ifølge Schinas nu, at EU-Parlamentet skal sige ja til en asyl- og migrationspagt.
Med aftalen onsdag lægger EU-landene op til ændringer af reglerne for registrering af asylansøgninger. I krisesituationer vil EU-lande kunne få tilladelse til at anvende særlige regler for asyl og tilbagesendelse. De giver mulighed for hurtigere afklaring af asylansøgninger og tilbagesendelse af personer, der ikke har krav på asyl.
Udsatte EU-lande vil også kunne bede om støtte fra EU og medlemslandene i krisesituationer. Især denne del af aftalen har været kontroversiel.
En række EU-lande har været bekymret for, om der vil blive åbnet for en tvungen omfordeling. Dermed ville EU-landene blive forpligtet på at tage imod en hvis andel af de asylansøgere og migranter, som ankommer til lande som Italien og Grækenland.
Her er dog i aftalen åbnet for, at støtten kan bestå af andre elementer. Det bliver lidt firkant sagt obligatorisk for EU-landene at hjælpe landene på EU’s ydre grænser – men det bliver ikke obligatorisk at tage imod asylansøgere.
Solidariteten kan stadig bestå af at tage asylansøgere, men det kan også være hjælp til at undersøge asylansøgninger for at aflaste et EU-land i frontlinjen. Landene kan også vælge at give penge eller eksempelvis telte og anden hjælp til logistik i stedet for at modtage asylansøgere.
Aftalen skal nu forhandles på plads med EU-Parlamentet, og forhandlingerne ventes at blive indledt, så hurtigt som muligt. Håbet er at nå en aftale senest i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Herefter ventes EU-Parlamentet at gå i valgkamp.
/ritzau/
Andre læser også
