Svømmende strandgæster og surfere frygter den. Men faktisk er det havodderen, der bør frygte den mest, lyder det fra en lokal havbiolog ifølge AFP.
– Vi har set, at antallet af bid på havoddere er steget drastisk i den her region.
– Jeg har altid tænkt, at det her er en meget håndgribelig måde for folk at forstå klimaforandringerne, siger Salvador Jorgensen, der er havbiolog ved California State University Monterey Bay.
Bugten Monterey ligger syd for den amerikanske storby San Francisco i den nordlige del af Californien.
Det har store konsekvenser for bestanden af havoddere. Og det kan have store konsekvenser for hele økosystemet i havet.
Hvidhajen er et af de mest majestætiske og fascinerende dyr under havoverfladen. Og også det, mennesker har både studeret og frygtet mest.
Hajen kan i fuldvoksen tilstand blive næsten fem meter lang og lever på dybt vand, hvor den stiller sin sult med sæler, søløver og delfiner.
De kan blive op mod 70 år, og deres unger må tidligt lære at klare sig selv.
Men fordi hajen er varmblodet – ligesom mennesker – er især ungerne sårbare over for kolde temperaturer på dybt vand. Derfor søger de mod varmere vand og tættere på kysten.
Indtil for ti år siden betød det, at de unge hvidhajer kun kunne findes i det sydlige Californien. Det er ved at ændre sig, forklarer Salvador Jorgensen.
– Vi har dokumenteret en pludselig forekomst af meget mindre hajer, end der nogensinde er blevet set her før, siger han.
/ritzau/
Andre læser også