– Der er lidt våbenkapløb omkring, hvem der først får lavet det på en brugbar måde, siger Thomas Galasz Nielsen, oberstløjtnant og chef for Institut for Militær Teknologi.
Kvanteteknologien, som er en avanceret form for matematisk indretning af computere, ventes at kunne levere beregninger, der ikke er mulige i dag.
Det kan bruges militært til at træffe mere sikre og hurtige operative beslutninger. Eksempelvis kan sensorer scanne fjendtlige områder hurtigt og præcist, og militær kommunikation kan krypteres, så det er umuligt for fjender at bryde koden – ”eller som minimum se, hvis andre har været inde over.”
Teknologien kan også bruges til at udvikle nye materialer til våbenbrug.
Her er det væsentligt, at Nato kommer hurtigt fra start.
– Hvis kvanteteknologien holder, hvad den lover, er teknologien så banebrydende, at hvis man ikke er med fra start, kan man aldrig indhente det forspring, siger Thomas Galasz Nielsen.
Danmark har markeret sig med et attraktivt miljø for forskning i kvanteteknologi. Det nye center bliver lagt hos Niels Bohr Instituttet – opkaldt efter den danske fysiker, der bidrog med afgørende forskning til forståelsen af kvanteteori.
Beslutningen blev truffet af Nato sidste år, og fredag vil generalsekretær Jens Stoltenberg og statsminister Mette Frederiksen tale ved åbningen.
Det kan ses som et skulderklap til Danmark, der kan føre væsentlige fordele med sig i fremtiden, mener Thomas Galasz Nielsen.
– Lige præcis på det her område, der kan være meget banebrydende, er vi med i toppen af dem, der kan gøre en forskel på området, siger han.
– Det kan også ultimativt betyde, at hvis vi knækker koden i Danmark, er der et industrieventyr i det.
Man skal dog ikke forvente, at kvantecomputere kommer til at fylde skriveborde på virksomheder landet over.
Der er tale om et så stort ”monstrum,” at Danmark – eller sågar hele Nato – formentlig vil begynde med at have én.
/ritzau/
Andre læser også
