AVIZ

Dybvad: Migrationspagten er et skridt mod at få styr på grænsekontrollen

Ukraines præsident udenfor Fællessalen på Christiansborg

– Jeg håber, at vi kan få vores aftaler på plads og få bakket op om de punkter, som kommissionen er kommet med omkring situationen ved Middelhavet lige nu, siger ministeren forud for torsdagens møde i EU-Ministerrådet.

I dansk perspektiv vil det ifølge Kaare Dybvad Bek betyde, at Danmark tager et skridt længere i retningen af at få styr på grænsekontrollen.

Det kræver dog fortsat, at man får styr på Europas ydre grænser, hvor bådmigranter sejler ind fra Afrika.

– Det er klart, at de interne grænsekontroller er afhængige af, at man har eksterne grænser, der fungerer. Man kan ikke fjerne alle grænsekontroller, uden at man også har en situation, hvor der er tryghed ved de ydre grænser.

– Så vi skal understøtte de lande, der ligger i frontlinjen, for at sikre at de har en chance for at få styr på hegn og kystvagter, og hvad der ellers er, siger Kaare Dybvad Bek.

En aftale i EU-Ministerrådet er ikke ensbetydende med, at migrationspagten dermed er på plads.

Men det vil åbne for de afsluttende forhandlinger med EU-Parlamentet. Dermed vil en aftale måske kunne falde på plads i år, hvis der kan opnås enighed i parlamentet.

Det vil i givet fald være afslutningen på flere års usikkerhed om den fælles asyl- og migrationspolitik i EU.

Flere tusinde bådmigranter er de seneste dage ankommet til den italienske ø Lampedusa, som ligger i Middelhavet.

/ritzau/

Andre læser også