Det oplyser Israels militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Israel var der blevet sendt flere raketter mod Israel fra Gaza. Fem af raketterne blev skudt ned af det israelske missilskjold, Jernkuplen, som er et af verdens mest avancerede af sin slags.
En raket blev ikke skudt ned, men slog ned et ubefolket sted.
Det meste af Gaza har været kontrolleret af Hamas, en militant palæstinensisk bevægelse, siden 2007. Den islamiske bevægelse Islamisk Jihad er også aktiv i området.
Der var tidligt torsdag morgen ingen meldinger om, hvorvidt nogen skulle have mistet livet eller være kommet til skade i angrebet.
Hvem der menes at have stået bag raketangrebet, står heller ikke helt klart.
Ifølge det israelske militær var det dog netop soldater fra Islamisk Jihad, som der onsdag var voldsomme ildkampe med i byen Nablus, som ligger på Vestbredden.
11 palæstinensere døde i kampene, og flere end 100 mennesker blev såret af skud, under en israelsk militæraktion i byen. Der var ingen tab på israelsk side, oplyste det israelske militær i en pressemeddelelse efter.
Ifølge Israel havde dets styrker været i gang med en operation i Nablus, da de pludselig blev lagt i baghold af soldater fra Islamisk Jihad. Under kampene kunne der høres eksplosioner, mens unge palæstinensere ifølge Reuters kastede sten mod de israelske soldater.
Palæstinensiske kilder oplyser til Reuters, at to befalingsmænd fra Islamisk Jihad blev dræbt i sammenstødet i Nablus. Fire civile, heriblandt en 72-årig mand og en 14-årig dreng mistede desuden livet.
Ifølge det palæstinensiske selvstyres sundhedsministerium døde af at have indåndet gasser under angrebet og mistede livet efterfølgende. Sundhedsmyndigheder har siden oplyst, at flere end 100 palæstinensere blev såret.
Både i Nablus og den nærliggende by Jenin har der i løbet af det seneste år udspillet sig flere voldsomme sammenstød mellem israelere og palæstinensere.
Ifølge Reuters er i alt 62 palæstinensere, heriblandt både soldater og civile, blevet dræbt i 2023. 10 israelere og en ukrainsk turist er blevet dræbt ifølge Israels ministerium for turisme blevet dræbt i angreb i samme periode.
/ritzau/
Andre læser også