Og de kroniske sygdomme har ikke kun konsekvenser for den, der er ramt af sygdommen. Men også for de pårørende omkring dem – blandt andet når det kommer til deres arbejdsliv.
Ifølge en analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv trækker kroniske sygdomme knap 15.600 fuldtidsbeskæftigede ud af den danske arbejdsstyrke.
13,2 procent af de pårørende er nemlig enten midlertidigt eller varigt udenfor arbejdsmarkedet.
Til sammenligning ligger samme tal på 11,7 procent for dem, der ikke har kronisk sygdom i deres netværk.
– Rigtig mange med kroniske sygdomme falder ned imellem forskellige stole. De skøjter lidt rundt i et system, hvor det kan være svært at finde hoved og hale i tilbuddene, siger Katrina Feilberg, som er branchedirektør i Dansk Erhverv.
Analysen har set på i alt otte kroniske sygdomme – heriblandt kol, astma, type 2-Diabetes og Skizofreni. Der findes ifølge Dansk Erhverv 1,1 millioner mennesker ramt af disse.
– Der er mange pårørende, der er nødt til at holde de kronisk syge i hånden, når de skal finde ud af, hvad der er det rette behandlingstilbud. Og så har mange også bare brug for hjælp til at klare hverdagen.
Og det er langt fra gavnligt for samfundet, når de pårørende får en lavere arbejdsmarkedstilknytning, lyder det.
– Vi mangler arbejdskraft i Danmark. Det er samfundsøkonomisk dyrt, at vi har så mange folk med kroniske sygdomme, men det er også dyrt, når de pårørende trækkes ud af arbejdsmarkedet.
Derfor mener Dansk Erhverv, at der skal tilbydes bedre behandling af kronikerne, så de pårørende får mere tid og energi frigivet til at arbejde.
– Problemet er, at det er meget forskelligt, hvad man får. Vi skal både have en national handlingsplan for kronikere, men det skal også kobles op på pakkeforløb, så man ved, hvad man får, siger hun.
Det kan dog også være andre ikkepraktiske årsager til, at man som pårørende går ned i tid eller ud af arbejde, for at støtte den kronisk syge.
Årsager, som ikke vil miste tyngde, uanset hvordan man ændrer behandlingstilbuddene til de ramte, erkender Katrina Feilberg.
Hun nævner som eksempel forældre til kronisk syge børn.
– Det ville være en utopi at tro, at man kan få samtlige pårørende tilbage i arbejde. Men det er en udfordring, at der er nogle mennesker, som ikke arbejder, fordi de er pårørende. Det kan ikke elimineres fuldstændigt, men der kan gøres en indsats for at mindske tallet.
/ritzau/
Andre læser også
