AVIZ

Christel Schaldemose bliver S-spidskandidat til EU-parlamentsvalg

mew

– Jeg er simpelthen så glad og er utroligt beæret over at blive valgt som spidskandidat.

– Jeg ser det som et kæmpe skulderklap til mit mangeårige arbejde i parlamentet.

Samtidig er hun den første kvindelige spidskandidat for partiet i 30 år.

– Det er vigtigt både at have mænd og kvinder som spidskandidater. Når der har været 30 år uden nogen, så tænker jeg også, at det er på tide.

– Så det betyder noget for mig, lyder det fra Christel Schaldemose.

Indtil videre har hun siddet i parlamentet i 17 år. I den seneste valgperiode var hun chefforhandler på tech-reguleringslovgivningen Digital Services Act, som skal gøre digitale tjenester mere sikre for forbrugerne.

Onlineplatforme som Facebook skal eksempelvis indføre tiltag til at fjerne opslag med ulovlige varer og tjenester. Derudover sætter lovgivningen en stopper for målrettede reklamer baseret på seksuel orientering, etnicitet, politisk orientering eller religion.

Socialdemokraten går til valg på sikkerhed og klimakrisen.

– Helt konkret er der ikke nogen tvivl om, at klimaindsatsen trænger til at få flere kræfter og flere ambitioner. Så det kommer jeg til at arbejde rigtig meget med.

Hun har også ambitioner om at fortsætte i EU-Parlamentets udvalg for det indre marked.

– Der handler det om at gøre EU’s indre marked mere modstandsdygtig over for de forandringer, der kommer udefra, som kan være negative, siger hun.

Til sidste europaparlamentsvalg i 2019 fik Christel Schaldemose 65.179 personlige stemmer.

Der stemmes til europaparlamentsvalget i juni 2024.

/ritzau/

Andre læser også