AVIZ

19-årig og 23-årig ender i solouheld ved Hjørring

Kineser isoleret på Hvidovre Hospital på grund af coronamistanke

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen søndag morgen.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet lige før klokken 23 lørdag aften.

Den 19-årige var passager i en bil, der blev ført af en 23-årig mand, som ikke er kommet nævneværdigt til skade.

Det blev tidligere nævnt, at den 19-årige blev fragtet til traumeafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Men hans skader viste sig ikke at være så alvorlige som frygtet.

De pårørende er underrettet.

Uheldet skete, da de to kom kørende i en kurve på vejen. De nærmere årsager er dog endnu ukendt.

– Vi har en formodning om, at hastighed spiller ind, siger Jesper Sørensen.

Omstændighederne skal nu undersøges nærmere.

– Vi har en bilinspektør samt en patrulje og indsatsleder på stedet for at undersøge forholdene, siger Jesper Sørensen.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Det er standard praksis i sådanne sager at undersøge, om alkohol eller euforiserende stoffer har været indblandet.

/ritzau/

Andre læser også