AVIZ

Medvedev: Rusland vil forsvinde ved et nederlag i Ukraine

Russia Medvedev
Russia Medvedev (Yekaterina Shtukina/Ritzau Scanpix)

– Hvis USA stopper med at forsyne Kyiv-regimet med våben, så vil krigen ende, siger Mevedev i kommentarer til præsident Joe Bidens tale i Polen tirsdag ifølge CNN.

I talen sagde Biden, at “hvis Rusland stopper invasionen af Ukraine, så vil krigen være forbi. Hvis Ukraine holdt op med at forsvare sig mod Rusland, så ville det være slut med Ukraine”.

Medvedev siger, at udtalelsen er en raffineret løgn.

– Hvorfor er han ude at appellere til en befolkning i et landet land, når han har mange indenrigspolitiske problemer? Med hvilken frygt skal vi lytte til en politiker fra en fjendtlig stat, som udtrykker had til vort fædreland? Hvorfor skulle Ruslands borgere tro på en leder af USA, som har indledt de fleste krige i det 20. og 21. århundrede, men som giver os skylden for aggressivitet?, hedder det i indlægget om Biden.

Medvedev kaldet det samtidig ifølge CNN “uundgåeligt”, at præsident Vladimir Putin har suspenderet atomnedrustningsaftalen New Start.

USA’s præsident mener, at hans russiske modpart har begået “en stor fejltagelse”.

Bidens udtalelse blev fremsat til journalister, da han onsdag ankom til præsidentpaladset i Warszawa i Polen for at deltage i et topmøde med de østeuropæiske lande om sikkerhed i Europa.

Onsdag har Dumaen, der er underhuset i det russiske parlament, stemt for at suspendere Ruslands deltagelse i aftalen. Der er ikke tale om, at Rusland trækker sig endegyldigt fra aftalen. Der er dermed mulighed for, at landet kan genindtræde i aftalen.

I 2008 gik Putin af som præsident efter to perioder. Putin blev premierminister, mens Medvedev blev præsident. I 2012 blev Putin præsident igen. Medvedev blev premierminister fra 2012 og frem til 2020, da han tilsyneladende blev kørt ud på et sidespor.

Han har under krigen i Ukraine været en af de russiske ledere, der har udtalt sig mest truende. Har flere gange sagt, at krigen kan ende med atomkrig.

/ritzau/

Andre læser også