AVIZ

Landsret idømmer fem mænd lange straffe uden offer-forklaring

Landsret afsiger dom i erstatningssag mod Bech-Bruun

– Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man nu bliver idømt sådan nogle lange straffe i landsretten uden forklaring fra et kronvidne, siger hun og henviser til, at offeret i sagen aldrig dukkede op i landsretten.

Offeret var en da 28-årig mand, der selv er stået frem i Ekstra Bladet under sit fornavn, Chris.

Han blev frihedsberøvet mellem den 4. og 27. marts 2021 og rykket rundt mellem flere forskellige adresser på Fyn og mishandlet.

Ifølge Naja Wærness Larsen har landsretten i sin dom lagt stor vægt på Chris’ forklaring fra byretten.

Her mente man, at den var “vedvarende, konsekvent, troværdig og detaljeret”.

Problemet er – ifølge advokaten – at landsretten har draget samme konklusion, “selv om man aldrig har hørt ham tale et ord”.

– Man sidder og troværdighedsvurderer et vidne, man aldrig har set. Vi (forsvarsadvokaterne, red.) er overraskede over, at det ikke har fået en modsat effekt, siger Naja Wærness Larsen.

Landsretten har valgt at nedsætte byrettens straffe for fire af mændene.

Daniel Flodin er gået fra ni til syv års fængsel, Alexander Victor Møller Rønsholt fra ni til otte, Joakim Slot Saabye fra otte til syv og Martin Cimadon fra syv til fem.

Martin Andersens straf på syv års fængsel er blevet stadfæstet.

Naja Wærness Larsen forklarer, at landsretten mener, at byretten generelt uddelte for lange straffe.

– Men vi er overrasket over, at man siger, at straffene har været for høje, og at man så samtidig siger, at kun den ene beholder samme straf, siger forsvareren, der har ført sagen for Martin Andersen.

Tre andre mænd blev i byretten ligeledes idømt lange straffe i sagen, men de valgte ikke at anke.

Det drejer sig om Anders Løkke Mikkelsen, Jacob Emil Jespersen og Mike Albech Andersen.

Alle otte mænd har haft en tilknytning til den newzealandske motorcykelklub Mongrel Mob Riders’ fynske afdeling.

Det kom frem under byrettens behandling af sagen, at Chris også selv har været medlem af Mongrel Mob Riders, men de andre mente, at han havde været illoyal og afpressede ham.

Han blev i længere tid holdt fanget i uhumske rum, fik tape for munden og blev lænket med håndjern til en radiator flere døgn i træk.

Under afpresningen forsøgte gerningsmændene blandt andet at klippe en lillefinger af Chris, slog ham med et baseballbat af aluminium og en kødhammer og stak og snittede ham med knive flere steder på kroppen.

Gerningsmændene filmede et af overfaldene, hvor den 28-årige mand med hænderne foran ansigtet prøver at undvige flere knivstik. Videoen blev efterfølgende delt for at ydmyge ham.

/ritzau/

Andre læser også