AVIZ

Sejre sender Danmark frem på seneste verdensrangliste

EM-kval: Finland - Danmark

På ranglisten, som Fifa har offentliggjort torsdag, er Danmark at finde på plads nummer 18.

Siden den seneste rangliste i juli har det danske landshold spillet to kampe, hvor det er blevet til sejre mod San Marino og Finland.

Det er Senegal, som Danmark er strøget forbi. Uruguay og Colombia er at finde på de næste placeringer over Danmark.

Det er fortsat den forsvarende verdensmester, Argentina, der indtager duksepladsen på ranglistens førsteplads.

Frankrig og Brasilien fastholder også de efterfølgende placeringer på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Danmark er fortsat den bedst rangerede nordiske nation. Sverige er næstbedst som nummer 23, mens Norge med to sejre i de seneste to kampe rykker en plads frem til en placering som nummer 43.

/ritzau/

Andre læser også